Beboerindflydelse og pligter

Beboerindflydelse

Botilbudet Gården vægter beboerindflydelse højt. Gårdens ansatte inddrager beboerne i deres udviklingsarbejde, i behandlingen og i formulering af mål. Samtidig er det personalets opgave at vurdere, hvad den enkelte beboer magter, kan overskue og har ressourcer til. Det gør vi ud fra, hvor den enkelte beboer er her og nu.

Beboerne er blandt andet med til at bestemme, hvad vi skal have at spise, og hvilke aktiviteter, vi skal have i hverdagen. Vi drøfter også sammen, hvor vi skal tage på ferie, og hvilke udflugter, vi skal på.

​Beboerne inddrages i deres behandlingsplan og dermed i formuleringen af mål og delmål, så de selv er med til at forvalte deres eget liv. Beboerne inddrages, når statusrapporten til kommunen er skrevet. Statusrapporten gennemgås med dem, og deres kommentarer og holdninger skrives ind.​

Pligter

Gårdens virke bygger på, at vi er en gruppe, der skal fungere og have det godt sammen. Derfor er der nogle aktiviteter, som alle deltager i. Alle beboere deltager aktivt i indkøb, madlavning, rengøring af fællesarealer og lettere havearbejde. Alle beboere skal deltage i det daglige morgen- og eftermiddagsmøde og i det månedlige fællesmøde. Medarbejderne hjælper altid beboerne, når der er brug for det.

Har du yderligere spørgsmål?

Ønsker du at høre mere om hverdagen på et psykiatrisk bosted, skal du ikke tøve med at kontakte os. Vi vender vi tilbage hurtigst muligt.  

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Botilbudet Gården v/Maibritt Brøndby

Sø. Svenstrup Byvej 9A, 4130 Viby Sj.

Klik her for rutevejledning

CVR: 26814790

Kontakt os

Kontor: 46 19 47 41

Personale: 46 19 47 37

    E-mail: Send e-mail