Paragraf 107 - Formål, målgruppe og værdigrundlag

Botilbudet Gården er godkendt efter Servicelovens paragraf 107 til 8 unge voksne med psykiske (psykiatriske) lidelser, der på indflytningstidspunktet er mellem 18 og 35 år. Beboerne vil ofte have udfordringer i forhold til uddannelse, arbejdsmarked og social integration. De kan have lidelser, der indebærer et tæt samarbejde med det psykiatriske system – men de kan eventuelt også have lidelser, der endnu ikke er blevet udredt.

Fælles for alle beboere på Gården er, at de skal have et ønske om og en vilje til forandring gennem den støtte og behandling, vi tilbyder. Vi modtager ikke personer med aktivt misbrug eller stærk udadreagerende adfærd.

Læs mere om Botilbudet Gårdens målgruppe på Tilbudsportalen.

Vi er beliggende i Roskilde kommune tæt på Viby Sjælland – og vi har beboere fra hele landet.​ Det er utroligt vigtigt for os, at visitation, indslusning og udslusning foregår bedst muligt. 

​Formålet med et ophold på vores botilbud

  • At få øget sygdomserkendelse og en forståelse for, hvad sygdommen betyder – både fysisk og psykisk.
  • At få øget selvværd af personer, der møder beboerne dér, hvor de er.
  • At blive udrustet til at komme videre boligmæssigt – hvad enten det er egen bolig med/uden støtte, opgangsfællesskab eller andet.
  • At få hjælp til at lære om daglig livsførelse, sund kost og motion.
  • At få hjælp til at finde et meningsfyldt arbejde eller få påbegyndt en uddannelse.
  • At få hjælp til at genskabe kontakten til familien og (re)etablere venskaber og netværk.

Ring og hør mere om paragraf 107

Ønsker du at få mere info om Serviceloven §107? Så kan du altid ringe eller skrive til os. Vi står klar til at besvare dine spørgsmål.

Har du yderligere spørgsmål?

Ønsker du at høre mere om hverdagen på et psykiatrisk bosted, skal du ikke tøve med at kontakte os. Vi vender vi tilbage hurtigst muligt.  

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Botilbudet Gården v/Maibritt Brøndby

Sø. Svenstrup Byvej 9A, 4130 Viby Sj.

Klik her for rutevejledning

CVR: 26814790

Kontakt os

Kontor: 46 19 47 41

Personale: 46 19 47 37

    E-mail: Send e-mail